suntherm fremtidens energiløsninger grøn energi

Case: Suntherm udvikler fremtidens energiløsninger

Hos opstartsvirksomheden Suntherm har Morten Veis Donnerup, Knud Vandsø Madsen og Jeppe Ladefoged fået arbejdsro efter nogle hektiske måneder med masser af succeser, der har sikret et godt økonomisk fundament for de kommende års arbejde.

Virksomheden udvikler et solbatteri, der pladseffektivt kan gemme varme og forskyde energiforbruget til senere brug. Systemet giver markante besparelser på varmeudgiften og kan installeres i et 60'er skab når det er klar til forbrugerne.

2,5 millioner kapitaltilførsel
efter blot 6 måneder

Allerede i marts 2015 skrev virksomheden kontrakt med BOREAN innovation, der har valgt at investere 2,5 millioner kroner i Suntherm. Pengene er et tilskud, som investeringsvirksomheden forventer at få tilbage når Suntherm begynder at sælge deres løsninger og tjene penge.

Det betyder at virksomheden nu er fuldt finansieret og arbejdet med at udvikle og teste solbatteriet er i fuld gang.

Suntherm Foto Kvm

”Det sidste år har været intenst. Der er mere ro på nu og vi kan koncentrerer os om at udvikle vores produkt og forretning” siger Knud, der som teknisk direktør særlig har fokus på udvikling og demonstration af solbatteriets effektivitet og tekniske egenskaber.

I maj faldt endnu en brik på plads da Suntherm flyttede ind i lokaler i Højslev udenfor Skive. Her er der plads til kontor, lager og udviklingsafdelingen, hvor både Knud og Morten arbejder fuld tid i Suntherm. Jeppe Ladefoged som, udover sine aktiviter i Suntherm, til dagligt også driver reklamebureauet Leanback, arbejder fra sin virksomhedsadresse.

 

Fokus på CO2 fortrængning og fleksibel energiforbrug vækker interesse

Udover investeringen fra Borean Innovation har virksomheden også fået 700.000 kr. i støtte fra et Europæisk Iværksætterprogram.

Suntherm Foto Mvd 3

”Vi er også blevet en del af EU’s Climate KIC program, der har fokus på at nedbringe Europas CO2 udslip gennem mere bæredygtigt og fleksibelt energiforbrug. 

"Her kan Suntherm-produktet bidrage fordi vi kan skubbe energiforbruget henover flere døgn og samtidig også levere et fossilfrit ’nær-varme’ anlæg til områder hvor man ikke kan få adgang til eksempelvis fjernvarme.” fortæller Morten Veis Donnerup, der forventer at der er et stort marked for Suntherms systemer i de kommende år, hvor vi i Danmark skal udfase op mod 150.000 oliefyr.

Udfasningen af eks. oliefyr får over de kommende 5 år stor betydning for mange danske husstande, der er nu tvunget til at undersøge mulighederne for erstatning af deres eksisterende varmesystemer.

"bæredygtige, intelligente og fleksible energiløsninger er en mangelvare når du skal investere i nyt varmesystem. Det vil vi  lave om på."

Morten Veis Donnerup, Co-Founder/CEO Suntherm